Rejseklar til Sydvestfrankrig

Med Rejseklar til Sydvestfrankrig stilles der skarpt på en – for danskere – rimelig overset del af Frankrig; smukke landskaber, hyggelige små byer, pragtfulde strande – og ikke at forglemme et fabelagtigt køkken og skønne vine. Turen rundt starter i den eventyrlige Bordeaux – og fortsætter videre rundt gennem bl.a. Dordogne, Gascogne, Landes, Baskerlandet og Gers. Udover en grundig præsentation af byer og seværdigheder sættes der undervejs også fokus på gastronomi og vin, hyggelige restauranter og caféer – plus links til bl.a. …

Hoteller, pensioner, hostels og campingpladser

Cykeludlejning

Kano & kajakudlejning

Surf

Golf

En miniparlør – til situationer undervejs, på restauranter m.m.

Og så er der tjek på transporten – lige meget om du rejser rundt med tog, bus, bil eller på cykel.

Undervejs løfter guiden også sløret for hvor Tour de France feltet med stor sikkerhed lægger vejen forbi, i hvilken lille by man finder chokoladebutikken som inspirerede forfatterinden Joanne Harris til romanen »Chocolate«, hvor den amerikanske sangerinde Jospephine Baker skabte sin regnbuefamilie, sangeren Roger Whittaker gik fløjtende rundt i sit otium og den danske maler Kurt Trampedach gennem årtier havde sit atelier. Glemt er heller ikke dronningen, prinsen og Château de Caix, Churchills malerier fra Mimizan og Andersens første møde med Bordeaux – og meget, meget mere.

1. udgave, 1 oplag – 2026
200 sider illustreret med fotos
+ plus kort i lomme på omslag

Pris 219,- (forsendelse gratis)